søndag den 18. oktober 2026

Rugbrød

Ingredienser:


Surdej 60 g (start dag 1)
Rugmel 480 g
Solsikkekerner 240 g
Hvedemel 48 g
Blå birkes 48 g
Hørfrø 48 g
Flagesalt 20 g
600 g Vand 

Gør surdejen klar

Surdejen skal være aktiv, når du skal bage. Fodr den med 10 g surdej, 60 g vand og 60 g mel (50/50 rugmel/hvedemel). Læg låget løst på, sæt en elastik på glasset, og stil den lunt i 4–6 timer.

Når surdejen har toppet og er hævet til cirka dobbelt størrelse, skal den gerne være begyndt at falde lidt sammen igen. Duft til den – den skal dufte syrligt og friskt.

Dag 1 – Rør dejen sammen

Brug røremaskine med krog og skraber. Det giver en god, ensartet dej.

Kom alle ingredienserne i skålen, og rør ved middel hastighed i 10–15 minutter, så melet kan nå at optage vandet ordentligt.

Smør en rugbrødsform på 2 liter godt med smør, og kom dejen i. Glat overfladen med våde hænder, og tryk dejen godt ned i formen.

Dæk med et fugtigt viskestykke. Du kan eventuelt drysse lidt solsikkekerner eller birkes på toppen.

Lad dejen hæve i 12–20 timer ved stuetemperatur eller i en kold ovn.

Dag 2 – Bag rugbrødet

Tænd ovnen på 180 °C varmluft.

Når ovnen er varm, bages rugbrødet i 50–60 minutter, måske mere da den er 20% større minutter, indtil kernetemperaturen er 96–98 °C. Start evt. med 230 grader i 10 min.

Tag brødet ud af formen med lagkagespatel, og lad det køle helt af på en rist, før du skærer i det.

Når brødet er kølet af, opbevares det i en pose eller i rugbrødsformen.